0Vare(r)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

OM WERLAUFF PUBLISHING


WERLAUFF Publishing er et akademisk forlag med fokus på jura, økonomi og revision.


Forlaget er dansk, men vores fokus er tillige rettet internationalt, da vi faciliterer udgivelser af værker, som beskæftiger sig med internationale emner indenfor jura, økonomi og revision og er rettet mod det internationale marked.


Alle værker, som er udgivet hos WERLAUFF Publishing, gennemgår en vigtig fagfællebedømmelsesproces. Denne proces sikrer, at indholdet af enhver udgivelse er akademisk korrekt, relevant, men også brugbart. Nærmere oplysninger om medlemmerne af fagfællebedømmelsesudvalget findes under feltet Fagfællebedømmere.


WERLAUFF Publishing er et dansk registreret aktieselskab med hovedsæde i Herning. Udover udgivelsen af akademisk litteratur, står vi også for salg af disse værker, som udelukkende sker direkte fra denne hjemmeside.

Vores vision

Udbredelse af kendskab til jura, økonomi og revision!


Markedet for akademiske værker er nærmest monopoliseret, eftersom kun få og store forlag sidder tungt på produktionen, markedsføringen og salget af akademisk litteratur. Dette kan virke forhindrende for nye og uerfarne forfattere til at producere og udgive deres værker. Samtidigt virker det også forhindrende for købere, da priserne på bøger er høje og ikke alle, især studerende, har råd til at købe dem.


WERLAUFF Publishing vil gerne udvide udgivelsesmulighederne både for nye men også for de etablerede forfattere, samt at fremme tilgængeligheden af de udgivne værker.


Udbredelsen sker både på det danske marked med også på det internationale marked. Danske forfattere med interesse i internationale emner indenfor jura, økonomi og revision skal have mulighed for at udgive deres værker i Danmark og ikke søge om udgivelse i andre lande på baggrund af de begrænsninger, som kan spores i de danske forlags fremgangsmåder og forretningsprincipper.


Jura, økonomi og revision til alle!

Vores mission

Enkelt og effektivt

Det skal være enkelt for forfattere at publicere igennem WERLAUFF Publishing uden at det påvirker kvaliteten negativt. Det skal også være enkelt for købere at købe bøger, som udelukkende sælges via egen webshop.


Produktionsprocessen skal være effektiv. Der må højst gå 3 måneder fra det endelige manuskripts aflevering til værket er produceret og præsenteret på markedet.

Tilgængeligt

WERLAUFF Publishing er det forlag hvor både etablerede og helt nye forfattere er velkomne. Der er plads til alle der brænder for produktion af kvalitetsfuld og brugbar akademisk litteratur.


Priserne holdes på så lavt niveau, som muligt. Alle skal have mulighed for at købe dem, også dem, som ikke har så mange midler til rådighed.

Forståeligt og anvendeligt

Interessen for jura, økonomi og regnskab fremmes ved at gøre værkerne mere enkle i deres udformning og mere forståelige ved deres substans. Værkerne skal kunne appellere til et bredere publikum end blot til professionelle, som har et pågældende emne som specielle. Alle skal kunne læse værkerne og alle skal have mulighed for at kunne forstå dem.


Publikationerne skal være brugbare. De skal behandle aktuelle og relevante emner på en praktisk anvendelig måde, således at både jurister, økonomer og revisorer, studerende og andre med interesse for emnerne kan gøre brug af værkerne.

 

Henvendelser vedrørende generelle spørgsmål til WERLAUFF Publishing skal ske på tel. 31 50 00 41 eller mail wp@werlauff-publishing.com

Alex Fomcenco, ph.d., cand. jur.
Forlagschef